Rasmus Seebach rammer ung som gammel

Rasmus Seebach - GAFFA

Rasmus Seebach leverer igen et nummer, der vækker glæde og feststemning hos fansene. Rasmus Seebachs nye nummer, De Værste Bedste År, rammer ung som gammel. Og han er altså ikke en man bare enten elsker eller hader. Faktisk er de fleste danskere neutrale over for hans nye nummer, men en stor del af dem vil gerne lytte mere til det.

Det skyldes måske reggae rytmen, som rammer bredt, og som kan skabe feststemning hos de fleste – selv blandt mere end en fjerdedel af dem, der ikke er fan af De Bedste Værste År. Også de forbinder nummeret med fest og glæde.

Sangen er hverken unik eller original ifølge danskerne, men de kender Seebachs lyd, og mens lidt under en tredjedel med sikkerhed gerne vil høre Rasmus Seebach spille nummeret live, vil 45% gerne høre sangen i radioen, og ligeså vil 45% måske høre den spillet i radioen. På trods af, at Seebachs nummer ikke vurderes som en kunstnerisk genistreg, og at de fleste er neutrale over for alt lige fra hans vokal til lyrikken og bandet, er Seebachs forårshit en ørehænger, man ikke kan komme uden om med over en halv million fans i Danmark og en tredjeplads på Voxmeters hitliste.

Fansene kender Seebach og ved, hvad de får. En fan siger: “Det er typisk Rasmus’ lyd, og præcist som det skal være.” En foreslår større lyrisk variation på tværs af Seebachs sange: “Ville skrive en tekst, hvor der ikke synges Juhu juhu, som jeg synes, at Rasmus Seebach gør alt for tit i hans sange.” Og endeligt er der en, der mener, at “et godt remix vil gøre det perfekt.” Det tyder i hvert fald på, at der er et marked for det.

 


Hør nummeret og se rating Lyt nu

[accordions id=”1577″]