One Kiss passer til løbeturen



Den skotske producer Calvin Harris og den engelske sangerinde Dua Lipa udgav i april nummeret One Kiss, der sidenhen har ligget nummer et på de engelske hitlister i nu syv uger. Og danskerne er også vilde med hittet. 43% vil helt sikkert gerne høre det i radioen, og yderligere er der 46% der heller ikke er afvisende over for det. One Kiss har dermed potentiale for også at blive det helt store sommerhit i Danmark. Men det er primært et nummer, der egner sig til radio. 41% kunne ikke drømme om, at tage til koncert for One Kiss’ skyld. Det er et nummer, der passer til fest eller en løbetur i solen, mener langt de fleste af fansene. Det er et nummer, man vil bevæge sig til.

Det er rytmen og mixet, der kan få danskerne op af stolene. En tredjedel er vilde med mixet, og der er ingen, der decideret ikke bryder sig om Harris og Lipas lyd. Men en stor del af fansene mener, at sangen mangler lidt dybde. Og det er måske dette, der giver sig udslag i, at nummeret primært egner sig til discomoves og motion, mens en færre vil bruge penge på at lytte til nummeret live. En fan skriver bl.a., at musikken kunne have ”mere karakter. Det lyder som baggrundsmusik i et fitnesscenter.” En anden skriver: ”Bedre tekst, mere alternativ / poetisk. Det kører lidt det samme i det samme – mix it up, få et gospelkor ind, lav et break, ændr lidt på beatet eller tempoet hen ad vejen – det er lidt kedeligt.”

Det er måske den lidt ensartede rytme, der gør musikken god at danse til, men også det, der gør den mindre egnet til koncert og mindre unik. 14% mener at sangen er unik, og kun 11% er vilde med teksten. Det er bare et nummer, der bedst egner sig til radio, og en fan skriver da også: ”Jeg synes det er er rigtig godt radiohit.” Og fansene er primært radiolyttere frem for koncertgængere. En andel på 27% af dem går aldrig til koncert. Til gengæld lytter 80% af dem primært til musik i radioen, og 17% gør det over fire timer dagligt.

De kunstnere, der ser ud til at erobre de danske græsplæner denne sommer, er dem, der kommer med originale tekster og akustisk lyd. Det er kunstnere der opfordrer til nærvær og ømhed. Eksempelvis har Lars Lilholts samarbejde med Oh Land klaret sig rigtigt godt på Voxmeters hitliste, og i øjeblikket ligger Shawn Mendes kærlighedshit In My Blood nummer et på hitlisten.

Hør nummeret og se rating   Lyt nu

[accordions id=”1577″]