Helmig får kun kvinderne op at stå til VM

Thomas Helmig står for at samle Danmark musikalsk i den kommende VM-slutrunde, med sin nye VM-sang ”Hele Danmark Op At Stå”. Det er dog primært kvinder han får op at stå, mens de fleste mænd bliver siddende.

Helmigs VM-sang rammer den rette stemning
Lytterne forbinder den nye VM-sang med glæde, nærhed, kærlighed og hengivenhed. Hele 72%, forbinder den nye VM-fodboldsang med glæde. 56 % af lytterne mener, at VM-sangen passer til ”Fest”. Og således kan det konkluderes, at VM-sangen både rammer de rette følelser, og lytterne samtidig synes sangen passer godt til anledningen.

Meget lille modstand mod den nye VM-sang
”Hele Danmark Op At Stå” kan måske få mere medvind, desto længere Danmark klarer sig mod VM-finalen. I al fald er der relativt lidt modstand mod VM-sangen. For kun 16 % af befolkningen, vil på nuværende tidspunkt, ikke høre VM-sangen i radioen.

Vil du høre Hele Danmark Op At Stå i raadioen

Udvalgte kommentarer fra lytterne:
Flere lyttere påpeger, at en fodboldsang ikke behøver at være en lyrisk genistreg, men at den skal være let at synge med på. Kun 16 % synes at teksten er god. Og her bemærker mange mænd, at de ikke synes, at sangen egner sig til fodbold. Mændene er gennemgående langt mere nostalgiske end kvinderne, hvad angår tidligere VM-sange. Og derfor tyder det på, at de som udgangspunkt forholder sig langt mere kritisk til ”Hele Danmark Op At Stå”. En mand skriver f.eks., at ”sangen mangler den specielle stemning af sammenhold fra tidligere fodbold-sange. Denne her, er en enkel popsang der ligeså godt kunne være en af Helmigs mange halvkvæde lovesongs.”

Det er altså ikke helt nemt at lave en fodboldsang. Men mon ikke at der er flere der tager VM-sangen til sig når det hele går løs og flagene er linet op foran Tv-skærmene når Danmark møder Peru.


Hør nummeret og se rating Lyt nu

[accordions id=”1577″]