Danskerne elsker Sam Smiths smørstemme

Sam Smith - GAFFA

Sam Smith er hot for tiden. Han ligger nummer to på Voxmeters hitliste over mest populære sange blandt danskerne med nummeret Too Good at Goodbyes. Det er ikke til at tage fejl af, hvad der gør ham populær. Hans vokal sidder lige i skabet ifølge 59% af befolkningen, og ingen kan sige om Sam Smith at han synger dårligt.

Hvad synes Danskerne om Sam Smith's vokal på nummeret Too Good at Goodbyes

Det betyder dog ikke, at alle nødvendigvis vil høre ham spille Too Good at Goodbyes til en koncert. Knap en tredjedel vil gerne høre nummeret live, mens langt de fleste synes at musikken med sin nærhedsskabende atmosfære hører til i et afslappet miljø.

Hvor mange procent ville høre Sam Smith - Too Good at Goodbyes til en live koncert

De, der er vilde med nummeret, er radiolyttere. Men de lytter generelt til musik på mange platforme så som Facebook, TV, LP-er og selv kassettebånd. Det skyldes, at de i det hele taget elsker musik; 19% lytter til musik mere end fire timer om dagen, mens 24% lytter mellem tre og fire timer. Og information om ny musik hentes overalt lige fra sociale medier til avisartikler og magasiner. Det er folk med sans for kvalitet og holdninger til, hvad der kan gøre en sang bedre, der kan lide nummeret. Blandt fansene foreslås det bl.a. “at sætte koret ind mere mod slutningen af nummeret og evt. lade blæserne få plads.”

Men fordi vi har at gøre med lyttere, der har højtalerne tilsluttet mange timer om dagen, er det ikke en sang, der skal spilles på repeat i radioen. En fan siger, at “den skal spilles moderat. Det er et supernummer, men bliver spillet for tit. Den ender med at blive “overhørt” Man tænker, nu den igen?”

Og så skal Sam Smith efterstræbe mere lyrisk variation. Flere nævner, at teksten hurtigt bliver uinteressant. Bl.a. skriver en fan: “Det er en ørehænger, hvilket gør det til en pop-sang, mange lytter til. På den anden side er teksten gentaget mange gange, hvilket kan gøre teksten mindre interessant.” Men Sams smørstemme må kompensere for den manglende digteriske genialitet, siden han ligger nummer to på Voxmeters hitliste med over en million fans i Danmark.

 


Hør nummeret og se rating Lyt nu

[accordions id=”1577″]